Professionel neglesaks i rustfrit stål. Håndlavet på mindre stålvarefabrik og udvalgt af dansk fodterapeut med 22 års erfaring. Fremstillingen af neglesaksen gennemgår flere processer fra råvare til færdigt produkt og tager en måned. Neglesaksen er 16 x 5 cm og ligger godt i hånden på grund af det riflede greb.
Saksen har dobbelt udveksling og kræver derfor brug af færre kræfter ved klipning af kraftige negle. Desuden er den forsynet med tøndefjeder og har buet skær. Bør betjenes af voksne på grund af det spidse skær. Man kan med fordel blødgøre neglene først i 10 minutters varmt fodbad for at lette klipningen. Klip altid tånegle lige over og ikke ned i siderne for at undgå nedgroede negle.